丹麦 vs 挪威

Der er et yndigt land, Det står med brede bøge Nær salten østerstrand; Det bugter sig i bakke, dal, Det hedder gamle Danmark, Og det er Frejas sal. Der sad i fordums tid De harniskklædte kæmper, Udhvilede fra strid; Så drog de frem til fjenders mén, Nu hvile deres bene Bag højens bautasten. Det land endnu er skønt, Thi blå sig søen bælter, Og løvet står så grønt; Og ædle kvinder, skønne møer Og mænd og raske svende Bebo de danskes øer. Hil drot og fædreland! Hil hver en danneborger, Som virker, hvad han kan! Vort gamle Danmark skal bestå, Så længe bøgen spejler Sin top i bølgen blå.

Ja, vi elsker dette landet, som det stiger frem, furet, værbitt over vannet, med de tusen hjem, elsker, elsker det og tenker på vår far og mor og den saganatt som senker drømme på vår jord. Norske mann i hus og hytte, takk din store Gud! Landet ville han beskytte, skjønt det mørkt så ud. Alt, hva fedrene har kjempet, mødrene har grett, har den Herre stille lempet, så vi vant vår rett. Ja, vi elsker dette landet, som det stiger frem, furet, værbitt over vannet, med de tusen hjem. Og som fedres kamp har hevet det av nød til seir, også vi, når det blir krevet, for dets fred slår leir.